lørdag den 23. november 2013

min udgave af mille feuille med vanilijecreme og hindbær

45
tid 2-2½ time

1-2 pakke butterdej
100 gr florsukker
akaciehonning

Drys florsukker ud på køkkenbordet. Rul butterdejen ud på bordet. Skær 6 rektangler ud af dejen.(eller som du vil have den) Vend den grundigt rundt i florsukker så fladerne er dækket af sukker. Læg ”pladerne” på en bageplade med bagepapir. Læg et stykke bagepapir henover.
Tænd ovnen på 180 gr. Bag butterdejen i 5-6 minutter lige til dejen hæver sig. Læg nu en bageplade (omvendt) henover og bag yderligere i 15 minutter.
Tag pladerne ud af ovnen. Løft den øverste af sammen med bagepapir. Afkøl mille feuille på en bagerist.
Skær hvert rektangel i 3 lige store stykker og skær også enderne af.
Vaniljecreme
2,5 dl sødmælk
1 vanilje stang
80 gr sukker
20 gr mel
2 æggeblommer
1 spsk maizena
1 dl let flødeskum
Pisk æggeblommerne hvide med sukker. Tilsæt maizena og mel mens der piskes. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Kog mælken op til den bobler med vaniljekorn og den brugte vaniljestang. Hæld den kogende mælk over de piskede blommer mens der piskes.
Hæld tilbage det hele tilbage i gryden og kog cremen under omrøring i 7-8 minutter.
Strø overfladen med sukker og afkøl cremen. Når cremen er helt kold så pisk den godt igennem. Vend flødeskum i.
læg bagepapir ud og sæt den første bagte butterdejsrektangel , placer dine hindbær (sorter dem efter størrelse)
fordel din vanilijecreme med en tylsprøjte og start forfra til du er færdig, lav dem alle.
herefter anretter du, start med at pynte din tallerken ,jeg har valgt akaciehonning i et slangemønster eller hvad du har lyst til,pynt  herefter mille’n
drys med flormelis, hold et redskab, skaft, kniv eller lign, sæt herefter mille’n over på tallerken(sæt den fast med lidt vaniljecreme), ,pynt med akaciehonningen i det spor uden flormelis,(med forsigtighed)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar